<< Tilbage

25 januar 2012 22:45

Intet behov for køb af tv-kanaler enkeltvis

Forbrugerne er ikke enige med Forbruger- og Konkurrencestyrelsen, som vil have Folketinget til at lovgive om, at alle tv-kanaler skal udbydes enkeltvis, a la carte.

tv_kanaler

Det mener Branchen ForbrugerElektronik (BFE).

"2/5 dele af husstandene abonnerer på 50 tv-kanaler eller flere, mens kun 1/5 klarer sig med free-to-air kanaler," kunne BFE's direktør Kurt Frausing fortæller på BFE's pressemøde under CES i Las Vegas - med henvisning til statistik baseret på BFE's 'Danskernes Aktuelle Tv Adfærd/Annual Survey' fra TNS Gallup,

 

Udviklingen i 2008-2011 viser i øvrigt, at der er et lille fald i de, der har 31-50 kanaler, men til gengæld en tilsvarende stigning i gruppen 50+ kanaler.

 

Både grupperne 5-10 og 11-20 kanaler har vist stigning, men der er et mindre fald i 21-30 kanaler og i 1-4 kanaler. Især det sidste er interessant, for det indikerer iflg. BFE, at Forbruger- og Konkurrencestyrelsens påstand om, at danskerne ønsker at kunne købe kanalerne enkeltvis, ikke holder. BFE peger også på, at gruppen med 1-4 kanaler er langt den mindste med blot cirka 100.000 hustande

 

Forbruger- og Konkurrencestyrelsen har også sagt, at der mangler konkurrence mellem distributørerne.

 

"Men Danmark er faktisk ét af de lande, hvor konkurrencen er størst: Vi har mindst 7 kommercielle udbydere og omkring 300 kanaler. Til sammenligning er der 2 udbydere i Storbritannien og 3 i Frankrig," sagde Kurt Frausing.

 

De 7 er YouSee, Boxer, TDC, Waoo!, Viasat, Canal Digital og Stofa - og flere mindre er på vej frem.

Af Freddy Houen